Om at udstille

Hundeudstilling er en verden for sig, og det kan være noget af en jungle at finde rundt i for begyndere. Hvorfor finder man på at udstille sin hund? For at få kvalitetsbedømt hundens eksteriør. For at blive champion så hunden bliver mere efterspurgt til avl. Det er en sport med spænding og konkurrence. Men de fleste gør det simpelthen, fordi de synes, at det er sjovt og hyggeligt.
Det er samtidig en glæde at være sammen med mennesker, der har samme interesse. Når man har succes, er vennerne der til at fejre det gode resultat, og hvis det ikke går så godt, så er de der til at trøste og give gode råd til næste gang.

Officielle udstillinger er udstillinger, hvor resultatet noteres i hundens papirer, arrangeret af Dansk Kennel Klub, eller af specialklubber for de enkelte racer. Der er ca. 250 forskellige hunderacer i Danmark, som er delt op i 10 forskellige grupper, hvor Schapendoes tilhører gruppe 1: Hyrde-kvæg-gårdhunde.

Bliv klar til udstilling

For at deltage på en udstilling skal du anmelde din hund på særlige blanketter eller online ca. 5 uger før udstillingen. Er det Dansk Kennel Klub der arrangerer en udstilling, findes tilmeldingsblanketten i medlemsbladet ”Hunden”, eller på DKK’s hjemmeside www.dansk-kennel-klub.dk. Det er også muligt at tilmelde hunden online på www.hundeweb.dk. Er det specialklubben ”Dansk Schapendoes Klub“, findes tilmeldingsblanketten i medlemsbladet nr. 1, eller online her på klubbens hjemmeside.

Ca. en uge før udstillingen, vil man modtage PM (praktisk meddelelse) med information om udstilling, og evt. et nummerskilt.

Ringtræning

Før du udstiller din hund, kan du forberede dig selv og din hund ved at gå til ringtræning, som udbydes af DKK’s kredse (se ”Hunden“ eller HYPERLINK "http://www.dansk-kennel-klub.dk/"www.dansk-kennel-klub.dk). Til ringtræning lærer man bl.a. at stå sammen med mange andre hunde i en ”udstillingsring“. Yderligere lærer man at fremvise hunden i det tempo, der passer til netop din hunderace. Hunden lærer at blive ”følt på“, som dommeren vil gøre til en udstilling. Til en udstilling vil dommeren tjekke din hunds tænder, testikler, krop og pels, m.m. Støt og ros din hund i denne situation, så den føler sig tryg og veltilpas. Det er nemlig ikke nok at din hund er velskabt og en pryd for racen. Den skal helst befinde sig godt i ringen, og udstråle ”jeg er en super lækker stjerne“, som er nødvendigt for at vinde over alle de andre smukke hunde. Hundene vurderes imod hinanden i hver klasse.

FCI standard

For alle godkendte racer findes der en international FCI standard (Federation Cynologique Internationale), som er en beskrivelse af, hvordan man i racens hjemland, mener at netop den race skal se ud. Se FCI standard 313 for Schapendoes, som findes på denne hjemmeside.
Eksteriør-bedømmelse
En udstilling er en eksteriørbedømmelse/konkurrence, hvor hunden ikke bare skal være velsoigneret men også i god kondition. Den skal kunne trave frit ved førerens venstre side, og i det tempo som passer til racen. Tempoet skal holdes hele vejen rundt i ringen, så føreren selv skal også være i rimelig god form.

Hundene vises race-vis, og hver enkelt race er delt op følgende klasser:
1. Babyklasse fra 3-6 måneder
2. Hvalpeklasse fra 6-9 måneder
3. Championklasse
4. Juniorklasse (fra 9-18 måneder)
5. Mellemklasse (fra 15-24 måneder)
6. Åben klasse (fra 15 måneder og opefter)
8. Veteranklasse (fra 8 år og opefter)

Bedømmelsen

Den første bedømmelse kaldes en kvalitetsbedømmelse, først og fremmest bedømmes hvert køn for sig, først hanhundene derefter tæverne.
Hver klasse starter med en præsentationsrunde, hvor alle deltagere først stilles op, så dommeren kan danne sig et overblik over klassen, og derefter vises de alle i trav rundt i ringen. Hunden skal hele tiden vises på venstre side og skal løbe i forholdsvis løs line, så den bevæger sig frit.
Når præsentationsrunden er overstået, bedømmes hver enkelt hund i numerisk rækkefølge, dommeren beder om, at man viser hunden frem i ringen, oftest lige frem og tilbage og/ eller i en trekant, så dommeren kan se hundens bevægelser fra alle sidder, derefter stilles hunden op for dommeren, mens hunden bedømmes og kritikken bliver skrevet, nu gælder det om at stille hunden i en passende afstand fra dommeren, og sådan at hunden viser sig smukkest. Ind imellem ønsker dommeren at bedømme hunden mens den står på et bord. Derfor er det en rigtig god idé at vende hunden til, at det er rart at blive følt på, mens den står på et bord.
Dommeren dikterer en kritik af, hvad han ser. Kritikken er dommerens egen fortolkning af hundens udseende og temperament i forhold til standarden for den race, hunden tilhører.

Barn og hund

Barn og hund er udstilling for sjov, som tilbydes på specialklubudstillinger. Børnene deles som regel op i 2 aldersgrupper. Fra 6 til 10 år, og fra 11 til 16 år. Konkurrencen handler om samspillet mellem barn & hund.

Betragtninger fra en dommer

Hvis I beslutter jer til at udstille, så forbered jer selv og hunden på bedste måde. En hundeudstilling er en skønhedskonkurrence! Og når man melder sin hund i en sådan, er det mindste man kan gøre for sig selv og sin hund at sørge for, at hunden præsenteres bedst muligt! Som bekendt koster det både tid og penge at deltage, så alt andet vil være dumt.
Gå til ringtræning og find ud af, hvordan man gebærder sig i ringen. Det er en klog investering, for jo bedre I viser jeres hund, desto større er chancen for, at dommeren får øje på dens kvaliteter. Specielt på Kennelklubbens udstillinger er den tid dommeren har til hver enkelt hund jo begrænset. Men husk – I kommer med den bedste hund, og det er også den bedste hund I tager med hjem!
Med til en skønhedskonkurrence hører at være velsoigneret. En møgbeskidt hund kan gå hjemme hos en selv, men at forlange at andre (dommeren) skal røre ved en beskidt hund! Det kan man bare ikke. Nu hører jeg godt ramaskriget: vores race skal ikke gøres til en puddel eller en old english sheepdog! Nej, men derfor kan man godt klargøre sin hund med børste og evt. et bad en uge før, hvis det er nødvendigt. At en races pels skal være naturlig er ikke ensbetydende med, at den skal være beskidt og filtret. Den rigtige struktur er naturligvis vigtig, og en silkeagtig, blød pels er uønsket.

For mig er hundens type af overordentlig  stor betydning. Man indprenter sig helheden og derefter går man hunden igennem og mærker sig detaljerne. Visse detaljer er indlysende, så som at tælle tænder og se bid. Med mindre det står som direkte diskvalificerende i standarden går jeg ikke forfærdelig meget op i, om hunden f. eks. har alle præmolarer. Biddet skal naturligvis være korrekt, men hvis enkelte tænder mangler, er det op til opdrætterne, om de vil acceptere dette eller kun vil bruge hunde med fuldt tandsæt.
Proportionerne i hovedet skal være i orden. Det er vigtigt med den brede skalle og snuden skal være kortere end skallen. Et langt smalt hoved er utypisk. Ørerne er en vigtig del af hundens silhuet. Fine, relativt små, tynde og bevægelige ører med den rigtige placering og bæring understreger indtrykket af et bredt hoved. Det brede korte hoved med de runde øjne, båret stolt og oprejst på en relativ lang hals adskiller schapendoesen i udseende fra den i det ydre lignende race, polski owczarek nizinny (Pon).

For de fleste hyrdehunde er det vigtigt, at de har en let knoglebygning. De skal kunne bevæge sig adræt, og jeres race er ingen undtagelse, så jeg foretrækker den rette lette knoglebygning. Kroppen skal være muskuløs, men hunden må ikke være tyk. En schapendoes er lidt længere end den er høj. Proportionerne mellem brystdybde og benlængde skal være som 1:1. Nogle af hundene er efterhånden for lavbenede, og det er uønsket.
En schapendoes skal ikke have en flydende gang som en Pon, men en kortere gang, der, som jeg engang fik forklaret af en hollandsk specialist, kan begå sig i lyngklædt terræn. Bevægelserne skal altså være karakteristiske – ikke flydende og smukke som hos en Afghaner. Her skal dommerne måske være mere opmærksomme på de enkelte racers egenart. Det skulle ikke gerne blive sådan, at hundene med de flotte flydende bevægelser, der tager sig godt ud i store ring, foretrækkes, hvis dette ikke er racens karakteristika.

Halen er med til at understrege shapendoesen som en glad og livlig hund. Og eftersom denne race altid har haft hale (igen i modsætning til Pon’en) er halebæringen med i standarden. I hvile er den nedhængende, men i trav bæres den højt og svingende, dog aldrig over ryggen som hos en spidshund.
Temperamentet er en vigtig del af hunden.
Hunde, der bider og er urenlige lever et farligt liv! – sagt af en praktiserende dyrlæge og nok evigt gyldigt. Man skal som hovedregel kunne komme til alle de hunde, der udstilles. Som erfaren hundedommer kan man som oftest se, om det er dårligt temperament eller dårlig opdragelse (forkælelse) der får en hund til f.eks. at trække sig. Men en arbejdshunds temperament er ikke per definition nervøst, og schapendoes skal ifølge standarden være munter, livlig, venlig og humørfyldt. Det er ikke mindst vigtigt i hverdagen, hvor en tryg og nervefast hund har et lettere liv end en nervøs hund. Man vælger selvfølgelig selv, hvor meget man vil tolerere i dagligdagen, men det er aldrig klogt at avle på hunde med dårligt/usikkert temperament – man kan ikke være det bekendt over for sine hvalpekøbere! Om det eksteriørmæssige er ganske korrekt er ikke nær så betydningsfuldt i hverdagen – og dem er der som bekendt flest af!

Når man som hundedommer udøver sit erhverv skulle det primære gerne være, at man kan lide at have med hundene at gøre. For mit eget vedkommende udmønter det sig ved, at jeg mere eller mindre glemmer alt omkring mig – jeg har det bare dejligt.
Så jeg glæder mig hver gang til, at jeg skal ud og dømme.

Med venlig hilsen
Marianne Baden

Af John Wauben, hollandsk dommer på udstilling, klubweekend 2009

Kære schapendoesvenner
Jeg var meget beæret over at blive bedt om at dømme på Dansk Schapendoes klubudstilling i Nyborg 2009. Og da jeg erfarede, at jeg skulle dømme en enorm flok på 84 ”doeser” blev jeg endnu mere stolt. Tak for at I valgte mig.
Min vært, bestyrelsen for Dansk Schapendoes Klub, fortjener stor kompliment. Detaljeret information om rejse og program i forvejen, en fin hytte i udstillingsområdet og en dejlig aften! Jeg synes, at I har en særdeles god bestyrelse.

I har også rigtig gode medlemmer, for i løbet af begge dage følte jeg en ganske særlig varm atmosfære. Folk der klapper, når andres hunde vinder. Det ser du ikke ofte mere. Prøv at fortsætte med det! Det er den eneste vej til succes med at udvikle denne skønne race: sammen og på en åben og gennemskuelig måde.
I løbet af de to dage dømte jeg over 100 ”doeser”. De fleste af dem opdrættet af jer. Nogle af dem har hollandske forfædre, men jeg så i kataloget at mange af hundene var af skandinavisk opdræt. Det var jeg meget glad for at se, da jeg som helhed så rigtig gode ”doeser”, tæt på den ideelle type.
Jeg er glad for at se, at I hjælper os – den hollandske klub og dens opdrættere – med at udvikle ”vores” nationale stolthed på sådan en god måde.

Husk at schapendoes er en vanskelig race at udvikle. Det er en ”let”- bygget hund, men ikke desto mindre skal det være en kraftfuld race, da den skal kunne arbejde med får med stærke horn. Når fårene var vrede, eller når de ønskede at lege, så brugte de hornene på hundene. Derfor, små, spinkle ”doeser” vil aldrig kunne udføre det arbejde ordentligt, som de er opdrættet til. I min bedømmelse vil jeg altid prøve at finde hunde, som stadig vil kunne arbejde. Og derfor skal de have et bredt hoved, typisk for racen. Det er bredere, end man skulle forvente på en hund af den størrelse og knoglebygning. Ikke let at opdrætte.
Jeg så de samme gode og mindre gode ting i opdrættet både lørdag og søndag. Jørgen Hindse Madsen var elev ved avlsbedømmelserne om søndagen. Han lavede et vældig godt stykke arbejde, og vi var enige i næsten alt, hvad vi så.
I weekenden var jeg glad for at se en hel del hunde, der var lavet til ”arbejde” (og ikke kun til at udstille eller til at ligge på sofaen). De var lette af knoglebygning, havde brede skaller, korte snuder og var kraftfulde i muskler og bevægelse.

Generelt så jeg meget gode typer, ensbetydende med brede hoveder, letbyggede, pæne – ikke show - pelse og gode bevægelser. Halen blev båret godt. Det er især dejligt at se, fordi det var et problem i jeres avl for få år siden.
Typer: Meget gode typer såvel hanner som tæver. Nogle gange så jeg hoveder, der var gode i proportionerne (bred skalle, korte snuder, parallelle), men de kunne have ”mere” af det i forhold til hundens krop og størrelse. Husk at hovedet er det første kendetegn til at tydeliggøre forskellen til eks. nizinny, the gos d’atura, bearded collie.
Hoveder: De var okay. For det meste bred skalle og korte snuder. Vær opmærksom på at snuden ikke skal ende i en spids, men den skal forblive næsten lige så bred ved slutningen som ved begyndelsen. I temmelig mange hoveder så jeg korte, men små og mindre stærke snuder. De fleste hunde havde (temmelig) brede skaller. Nogle gange kunne skallen være mere flad. Biddet var godt, og jeg så mange hunde med gode elementer. Øjnene var runde og store, farven ikke for mørk.

Balance/harmoni: Husk at en schapendoes skal være en anelse længere end høj. Nogle hunde så næsten kvadratiske ud, eller så for høje ud. Husk at 50 cm bør være største højde og undgå at avle større og større hunde. Ellers mister man knoglernes lethed og det karakteristiske hoved. Det hele bliver for tungt (for mig). Vær også opmærksom på det omvendte. Avl ikke for små ”doeser”, for lavbenede og/eller for fine i det. De vil ikke længere være i stand til arbejde med de stærke får.
Vinklinger: Dette var det største problem under min bedømmelse. Jeg så mange hunde, hvor der var forskel på hundenes vinklinger for og bag. Nogle skulderblade var for fremskudte fortil eller for korte (man ser ofte korte halse) og mange meget stærke vinklinger i kryds, knæ/håndled og haser. Dette ødelægger hundens bevægelser. Det vil give den kortere skridt bagtil og mindre kraftfuld bevægelse. Jeg så også nogle hunde med kortere benstammer og det gav dem en ”lavbenet” fremtoning. Højden på hunden bør blive målt som følger: Skulder og overarm er 1: underben er 1. Prøv at forbedre dette.
Temperament: ALLE VAR GODE!
Bevægelser: Kan blive bedre, især bagtil. Jeg så – i relation til de stærke bagvinklinger- adskillige hunde med korte skridt og fødder ind under kroppen, også nogle der var smalle set bagfra, på grund af stejle kryds.
Ejere og opdrættere: Ros til jer alle. I gav mig og alle andre schapendoes-elskere en helt særlig varm atmosfære gennem hele weekenden. Man glemte næsten regnen og kulden!!

Tak for alt! Det var en fornøjelse at være her!

John Wauben
Dommer ved Dansk Schapendoes Klubweekend 2009(oversat af UU 2009)