Juniordag - for schapendoes i alderen 3 til 18 Mdr.

JUNIORDAG den 15. September 2024

En juniordag er et arrangement for schapendoes. Det er en bedømmelse af alle vore unge hunde mellem 3 og 18 måneder. Den er mere detaljeret end den bedømmelse, der foretages på en udstilling.
Bedømmelserne vil blive foretaget af en specialdommer for schapendoes.
Der er ingen konkurrence blandt de tilmeldte hunde, og du vil forhåbentlig på dagen have lejlighed til at se og gense hvalpens søskende og forældre.
Samtidig med din hund bedømmes også dens kuldsøskende, og deres forældre fremvises, så vidt det er muligt.
Med denne form for bedømmelse, håber vi at både ejere og opdrættere får mulighed for at danne sig et billede af, hvor vi er på vej hen med vores race.

Der bliver tilbud om lidt ringtræning og du får gode råd om, hvordan du kan præsentere din schapendoes bedst muligt.

Arrangementet er også for dig,der ikke har hund i den alder, men vil benytte lejligheden til at se og gense hvalpe i 3-18 måneders alderen. Ligeledes er der rig mulighed for at få en god og hyggelig dag sammen med andre schapendoes og deres ejere.

Tilmelding foregår gennem DKK's hundeweb, hvor Juniordagen er registreret som et skue.  Mere om tilmeldingsfrist i klubbladet, hvor der i god tid kommer en invitation.

Hvad gør man, når man skal tilmelde sig på hundeweb og man ikke er medlem af Dansk Kennel Klub?
Du skal oprette dig som bruger på hundeweb. dk (det er ganske gratis og ikke det samme som medlemsskab af DKK). Herefter søger du på udstillingen under "Terminliste", "Udstilling". (søg på schapendoes -  år 2018) Når du har fundet udstilllingen ved at Scroll ned vælger du webtilmelding. Her udfylder du det du bliver bedt  om og betaler til sidst via "indkøbsvognen".