NYHEDER
Vil du være en del af udstillingsudvalget?
Vi søger et nyt medlem til udstillingsudvalget!
Måske er det dig?
Udstillingsudvalgets opgaver er at planlægge, gennemføre og evaluere specialklubudstillinger. Aktuelt har vi 3 udstillinger om året:
-
Udstilling ved vores årlige klubweekend
-
Udstilling i samarbejde med Dansk Kooiker Klub for hollandske racer i marts
-
Udstilling i forbindelse med juniordagen i september
Du kommer til at arbejde sammen med Bettina i udstillingsudvalget, og samarbejder med aktivitetsudvalget, avlsudvalget, bestyrelsen og DKK.
Vi søger dig, der brænder for foreningsarbejde - du bliver taget godt i hånden, og du kan sagtens være med, selvom du ikke har gået meget på udstilling eller har erfaring med foreningsarbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage!
Hvis du vil høre mere om at være en del af udstillingsudvalget, så kan du kontakte Bettina på udstillingsudvalg@schapendoes.dk eller Line på formand@schapendoes.dk
juniordag og udstilling

Bestilling af morgenmad og sandwich til juniordag/udstilling 13. september 2026
Det er muligt at bestille morgenmad og sandwich.
Morgenmad: rundstykke med ost og kaffe: 30 kr.
Sandwich: 45 kr. Vælg mellem:
-
kylling/bacon
-
ribbensteg
-
æg/rejer
-
skinke/ost
Send din bestilling til Keld på mail naestformand@schapendoes.dk eller sms 25331062 senest 6. september 2026.
Ny bestyrelse
Den 14. juni 2026 afholdt klubben ekstraordinær generalforsamling. Baggrunden for den ekstraordinære indkaldelse var en ikke-fuldtallig bestyrelse samt en udfordret økonomisk situation, som tilsammen skabte usikkerhed om klubbens fremtid.
Heldigvis var der opbakning blandt de fremmødte medlemmer, og generalforsamlingen resulterede i, at bestyrelsen igen blev fuldtallig.
Camilla Vagnsbjerg, Line Dyrbjerg, Birgitte Vilstrup Jørgensen, Solveig Kjær og Inge Bystrup er blevet valgt ind i bestyrelsen, hvor Kim Storgaard og Keld Nannberg er genvalgt.
Den nye bestyrelse har efterfølgende konstitueret sig på følgende måde:
-
Formand: Line Dyrbjerg
-
Næstformand: Keld Nannberg
-
Kasserer: Solveig Kjær
-
Sekretær: Camilla Vagnsbjerg
-
Bestyrelsesmedlem: Kim Storgaard
-
1. suppleant: Birgitte Vilstrup Jørgensen
-
2. suppleant: Inge Bysted
Valget af en fuldtallig bestyrelse er et vigtigt skridt for klubben. Samtidig står det klart, at klubbens fortsatte eksistens afhænger af medlemmernes opbakning.
Derfor lyder der en klar opfordring til alle medlemmer: Deltag i klubbens arrangementer, støt op om aktiviteterne og vær med til at skabe liv i foreningen. En klub er kun så stærk som den opbakning, medlemmerne giver den, og hvis vi fortsat skal have en aktiv og velfungerende klub, kræver det fælles engagement.
Bestyrelsen takker de fremmødte på generalforsamlingen for deres engagement og ser frem til et positivt samarbejde om klubbens fremtid.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Generalforsamling 2026: den 29. marts kl. 11.00 i Birkende







Klubweekend 2026: 29. 31. maj
Juniordag & Specialudstilling søndag den 13. september 2026 i Birkende


